Gå til indhold

 

Danskerne flytter gerne efter drømmejobbet

København den 11. marts 2008

Hver anden dansker er villig til at flytte til en anden by eller et andet land for at få drømmejobbet. Til gengæld er danskerne ikke villige til at pendle langt til og fra jobbet. Kun 10 % er indstillet på en samlet transporttid på 2 timer eller mere.


Ifølge en ny international undersøgelse gennemført af det internationale rekrutteringsfirma Kelly Services er én ud af to medarbejdere villige til at flytte til en anden by for at finde et job, mens én ud af to er villige til at flytte til udlandet for at få drømmejobbet.

Ifølge direktør for Kelly Services Danmark Henrik Bruun afslører undersøgelsen en høj grad af mobilitet i arbejdsstyrken:

“For mange ansatte kan det at flytte til en anden by eller et andet land være meget givende både karriere- og livsstilsmæssigt. Generelt er medarbejdere blevet meget mere mobile og villige til at være fleksible med hensyn til deres transport og livsstil for at finde det rigtige job”, siger Henrik Bruun.  

Transporttiden er danskernes største bekymring

Undersøgelsen bygger på interviews med mere end 115.000 mennesker i 33 lande inklusiv Danmark og stiller skarpt på, hvordan ansatte forholder sig til pendling til og fra arbejde, deres motivation for at flytte efter det rigtige job og hvilke generelle barrierer der er for mobiliteten.  

Selvom undersøgelsen konkluderer, at en stor del af danskerne er villige til at flytte for at få et job, peger undersøgelsen også på, at danskerne samtidig er blandt de nationaliteter, der er mindst villige til at pendle over lange distancer. Transporttiden til og fra job er danskernes største bekymring, og hovedparten (60 %) ønsker ikke at pendle mere end 45 minutter hver vej. Dog er 29 % indstillede på at bruge 45-60 minutter, mens kun 10 % er indstillet på at pendle en time eller mere hver vej.

Nye globale muligheder for jobsøgning

“Danskerne er for alvor ved at orientere sig mere globalt. Der er en stigende erkendelse af, at folk må flytte for at få drømmejobbet eller for at tage et karrieremæssigt ryk. Derudover er der mange kvalifikationer, der er nemme at flytte på tværs af grænser fx. Indenfor den finansielle sektor, IT, videnskab og ingeniørarbejde”, siger Henrik Bruun.

De medarbejdere, der er mest villige til at flytte til et andet land, er 34 år og derunder. Næsten 82 % af dem, der er under 20 år, var villige til at flytte til udlandet for at finde det rette job, fulgt af aldersgruppen fra 20-24 år (77 %) og 25-34 år (59 %). Typisk vil disse aldersgrupper i mindre grad have nået at etablere sig med familie og andre forpligtigelser, der forhindrer dem i at flytte.  

Adspurgt om at prioritere barriererne for at flytte til et andet land for at arbejde var ’familien’ den primære barriere med 66 %, fulgt af børnenes ’skolegang’ med 28 %, ’fast ejendom’ med 26 %, ’sprogbarriere’ med 24 %, ’pensionsopsparing’ med 8 % og ’skattemæssige komplikationer’ med 8 %.

Mobil arbejdsstyrke lukker hul i arbejdsmarked

At medarbejdere har en høj mobilitet i forhold til at søge job er gode nyheder for arbejdsgiverne. I en tid med globalisering og manglen på arbejdskraft er muligheden for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra en anden by eller et andet land en effektiv måde at lukke hullet i arbejdsmarkedet på.

Undersøgelsen viste desuden, at i Danmark svarer 32 %, at de ønsker at arbejde et andet sted end hvor de bor, inden de når pensionsalderen.

”Dette tyder på at mange mennesker aktivt søger efter at skifte job, base og livsstil, og det får betydning for beskæftigelse, byplanlægning og infrastruktur”, slutter direktør Henrik Bruun.

Undersøgelsens hovedkonklusioner om den danske arbejdsstyrke:

  • 49 % er indstillet på at flytte til en anden by for at finde job
  • 45 % er indstillet på at flytte til et andet land for at finde job
  • 38 % er indstillet på at flytte til et land, hvor de ikke taler sproget flydende
  • 68 % af de interviewede siger, at de gerne vil bo og arbejde samme sted, indtil de skal pensioneres.  
  • Kun 10 % er indstillet på at bruge mere end to timer dagligt på transport til og fra arbejde.

 

Kelly Services, Inc. (NASDAQ: KELYA) (NASDAQ: KELYB) er en Fortune 500-virksomhed med hovedkvarter i Troy, Michigan. Kelly tilbyder HR-løsninger, som inkluderer midlertidig personaleservice, outsourcing, on-site salgspersonale og fuldtidsplaceringer. Kelly opererer i 37 lande og regioner. Kelly skaffer årligt ansættelse til mere end 750.000 medarbejdere med færdigheder inden for kontor, regnskab, ingeniørarbejde, teknologi, lovgivning, videnskab, marketing, kreativ service, let industri, uddannelse og sundhed. Virksomhedens indtjening i 2007 var USD 5,7 mia. Besøg www.kellyservices.com

For yderligere information, kontakt venligst:


Henrik Bruun, Direktør, Kelly Services Danmark, Telefon +45 33 11 70 70, henrik.bruun@kellyservices.dk

Marie Dalmark Hæstrup, Kommunikationsrådgiver, Hill & Knowlton Copenhagen, Telefon +45 33 13 14 33
marie.dalmark@hillandknowlton.com