Sådan arbejder du effektivt hjemmefra

Sådan arbejder du effektivt hjemmefra

sep. 05, 2020

Amazon, Apple, Microsoft, og Google. Dette er blot nogle af de virksomheder, der lader deres medarbejdere arbejde hjemmefra på ubestemt tid. Tusinder af andre virksomheder gør præcist det samme.


Måske er det første gang, du arbejder hjemme på denne måde? Det kan være svært, når man ikke er vant til det og det er derfor vigtigt, at du ikke lader det gå ud over din produktivitet. Her er nogle tips til hvordan du kan bibeholde produktiviteten, på trods af at du arbejder hjemmefra:


•Behold dine normale arbejdstider.


Det er nemt at blive distraheret derhjemme og dette vil selvfølgelig have indflydelse på din produktivitet. 
Harvard Business Review anbefaler at stå tidligt op, tage tøj på og gøre sig klar som man plejer. Ydermere at udlade at blive distraheret af andre ting på internettet – præcis ligesom du ville gøre på kontoret. Selvfølgelig er der nogle ting der kan komme i vejen for din normale arbejdsrutiner, specielt når dine børn er hjemme fra skole eller institution. Prøv at tilpasse dig disse ting, ved f.eks. at tage små pauser i løbet af dagen. Husk at informere dine kolleger, hvis du kommer til at være offline et stykke tid. Hvis du kan mærke at du mister tid i løbet af dagen, så prøv at starte dit arbejde tidligere på morgenen, eller slutte senere på aftenen.


•Skab et kontormiljø derhjemme.


Ifølge BBC, skal du behandle hjemmearbejde på samme vis som du ville behandle dit kontorjob. Selvom du ikke har et kontor derhjemme, kan det være en god idé at lave en opsætning, som udelukkende er tiltænkt at arbejde. Du kunne for eksempel sætte din bærbar et stille sted, som ikke lige er midt i dagligstuen. Derudover er det vigtigt at holde dit kontormiljø ryddeligt og rent – så undlad at stable dine tomme kaffekopper.


•Sæt grænser.


Hvis du deler hjem med din partner, børn eller andre familiemedlemmer, er det vigtigt at have nogle grundlæggende regler, ifølge 
The New York Times. Kommuniker klart og tydeligt, hvordan og hvornår det er okay at forstyrre dig, og hvornår du ikke ønsker at blive forstyrret. Du kunne f.eks. bede om ikke at blive forstyrret når du har møder og bede dem skrive en besked til dig, hvis de har brug for dig.


•Planlæg forud.


For at være sikker på at du når alt på din to-do liste hver uge, er det en god idé at lave en dagsorden og holde sig til den. Prioriter dine vigtigste opgaver i starten af din arbejdsdag – det er nemlig typisk dér, du er mest frisk og opmærksom.


•Oprethold kontakten med dit team.


Lifehack
 anbefaler at holde kontakten med dit team i løbet af arbejdsugen. Selvom du ikke lige så let kan kigge ind på dine kollegers kontor, kan du stadig stille spørgsmål eller sparre via e-mail eller opkald. Hvis du savner de ugentlige frokoster og hyggelige stunder med dit team, så prøv at få samlet alle dine kolleger I et virtuelt kald.


•Kontakt din leder eller vejleder.


Hvis du føler, at du har for mange udfordringer eller føler dig isoleret, så er det vigtigt at du kontakter din leder for at fortælle om dine bekymringer. Hun/han vil nemlig kunne hjælpe dig med at finde nogle løsninger, der kan gøre din situation nemmere.

Det vigtigste er, at du giver dig selv tid til at finde dig til rette ved at arbejde hjemmefra. Du vil hurtigt finde en rytme der passer til dig – herefter kan du lægge fokus på at bibeholde og forbedre din præstation.
Hvis dit job er sat på standby grundet COVID-19 situationen, forstår vi dine bekymringer som du må stå overfor. Og selvom vi ikke har et svar på, hvornår denne krise er ovre, skal du vide, at Kelly er her for at hjælpe dig.


Kilder:
https://www.bbc.com/worklife/article/20200312-coronavirus-covid-19-update-work-from-home-in-a-pandemic

https://www.nytimes.com/2020/03/20/business/coronavirus-work-from-home-tips.html
https://www.lifehack.org/articles/productivity/10-tips-help-you-more-efficient-working-from-home.html
https://hbr.org/2014/10/5-ways-to-work-from-home-more-effectively
https://www.lifewire.com/organize-conference-calls-with-skype-3426278

Share by: