8 ting du skal undgå det første år, på dit nye job

8 ting du skal undgå det første år, på dit nye job

apr. 11, 2020

Efter en lang jobsøgning, har du endelig fundet dit drømmejob. Uanset om det er dit første ”rigtige” job, eller endnu et skridt i din karriere, så er det altid spændende at starte et nyt sted. Her er nogle tips til, hvordan du får mest muligt ud af dit første år på jobbet. Så her er otte ting, du ikke skal gøre det første år:

1. Være ydmyg i din tøjstil - Et stilfuldt udseende vil give folk et indtryk af, at du er professionel og det vil derudover også få dig til at føle dig bedre tilpas. Så hold dig ikke tilbage med at tage din flotte kjole eller dit nye slips på! Men husk altid, at have det tøj på, du føler dig tilpas i, så du selvsikkert er klar til at gribe dagen an.

2. Springe begivenheder over – Mange mener, at man ikke længere behøver at gøre en indsats, hvad angår at netværke, når først man har fået sit drømmejob. Dog er det altid en god idé, at udvide sit netværk med mennesker, man kunne forestille sig at samarbejde med på længere sigt. Så hold dig ikke tilbage og gå ud og tal med en masse mennesker!

3. Blive på kontoret længere end alle andre - Dette er en almindelig og kendt misforståelse, som sker på mange arbejdspladser. Undlad at arbejde over og have længere dage på arbejdet end dine kollegaer, hvis ikke det er nødvendigt – det kan nemlig oftest misforstås. Dine kolleger kan nemlig få den opfattelse, at du ikke er god til at prioritere og håndtere din arbejdsbyrde optimalt. I sidste ende skal dit arbejde nemlig handle om at skabe resultater og ikke om, hvor mange timer du bruger på kontoret.

4. Kun fokusere på dine egne opgaver – Som ny person på kontoret skal du være fleksibel og åben for nye og forskellige typer af arbejde. Vis dine nye kolleger, at du er en holdspiller selvom det kan betyde, at du må tage opgaver, som ikke decideret har noget med din jobbeskrivelse at gøre.

5. Komme for sent – At komme for sent på arbejde kan påvirke dine kollegers morale og den samlede holdånd for teamet. Det er ikke fair overfor dine kolleger, der ankommer til tiden, og det kan sandsynligvis også påvirke samarbejdet. Find ud af hvornår dine kolleger møder ind og tilpas dig deres kultur.

6. Glemme at skrive ting ned – Vi som mennesker har en tendens til at overvurdere vores hukommelse og synes, at vi automatisk husker alt. At skrive ting ned, hjælper os med at huske ting i vores til tider hektiske hverdag. Vi mister ofte overblikket over, hvad der er vigtigt, når vi ikke får skrevet ned.

7. Ikke turde at spørge om hjælp – Det er helt normalt at tvivle. Dine nye kollegaer vil helt bestemt værdsætte, at du spørger en ekstra gang fremfor at begå en stor fejl. Så spørg om hjælp, hvis der er noget du er i tvivl om – hellere en gang for meget, end en gang for lidt.

8. Sige op, når det ikke går efter planen – For en fremtidig arbejdsgiver eller rekrutteringskonsulent er dét, at hoppe fra job til job, et rødt flag. Du bør ikke tage forhastede beslutninger men derimod sigte mod at blive på din arbejdsplads i mindst et år, da du ellers kan du risikere at blive betragtet som upålidelig. Eller endnu værre, kan du give indtrykket af, at du giver hurtigt op, fordi du ikke klarer jobbet godt nok.

Det første år i et nyt arbejdsmiljø handler om at få erfaring og lære nye ting. Du skal derfor ikke være for hård ved dig selv, hvis du laver en fejl, da det sker for alle.


Med disse tips er du klædt på til at starte dit nye job på den bedst mulige måde! Eller måske leder du stadig efter dit drømmejob? Tag et kig på vores hjemmeside efter 
ledige stillinger, så hjælper vi dig med at finde ud af, hvad der er dit næste skrid karrieren

Share by: