Skræddersy dit CV

Skræddersy dit CV

aug. 02, 2020

Er du på udkig efter et nyt job? Så er det vigtigt at du er klar over, at du kan spænde ben for dig selv ved at bruge et for overordnet og for generelt cv, når du ansøger til en stilling. Det kan i visse tilfælde endda betyde, at du bliver sorteret fra til stillinger, du egentlig er fuldt kvalificeret til. Følgende checkliste byder på praktiske råd til hvordan du kan skræddersy dit cv til en specifik jobansøgning. Ved at tage et kig på dit cv i god tid i forvejen, kan du nemlig øge dine chancer for at blive inviteret til jobsamtale betydeligt.


Har du en god og fængende overskrift?


I den amerikanske artikel “Customize Your Résumé for Best Results” fra The Monster anbefaler Kim Isaacs, at du tilføjer en cv-titel, der angiver både dit karrieremål og dine mest relevante kvalifikationer. For eksempel kunne du bruge en titel som "Lønbogholder - Otte års erfaring og flair for IT”.


Reflekterer dit resumé dine mest relevante erfaringer og kvalifikationer?


Læs nænsomt jobbeskrivelsen for at sikre dig, at du har fuld forståelse for hvad virksomheden søger. Vurder herefter dit resumé for at sikre, at du her kort og konkret specificerer hvorledes din profil passer til jobbet – gerne på to eller tre linjer. Undgå at skrive en tekst der er for generel og løft i stedet dit CV ved at tilpasse denne tekst til den specifikke stilling.


Belyser punkterne over erhvervserfaring, opnåede resultater og kompetencer dine mest relevante informationer?


Under brug af jobbeskrivelsen, udarbejd herved din beskrivelse af erhvervserfaring, dine kompetencer og resultater. Fremhæv og prioriter information som specifikt er relevant for jobbet. Hvis du eksempelvis ansøger til en Senior Proces Ingeniør stilling, kunne du eksempelvis belyse hvordan du optimerede produktionen af et bestemt produkt og reducerede produktionsomkostningerne med 10 procent.

Har du brugt nøgleord og nøglesætninger fra jobbeskrivelsen?


Dette er ekstremt vigtigt, da ansøgningssystemet ofte vil lede efter disse nøgleord i dit cv. Uddrag derfor nogle af mest relevante ord fra jobbeskrivelsen, og sørg for at bruge dem i dit cv. Ting, man skal være specielt opmærksom på er bl.a. jobbet, kvalifikationer og års erfaring samt listede færdigheder og kvaliteter.

Har du dobbelttjekket dit cv for at sikre dig, at det forklarer, hvordan dine kvalifikationer matcher jobbet?


Den sidste ting, du skal gøre, er at læse jobbeskrivelsen, derefter læse dit cv og vurdere, om det passer sammen. Hvis du føler, at du har gjort et godt stykke arbejde med at imødekomme alle jobkravene, er du klar til at sende dit cv.

Med punkterne i denne checkliste ved du, hvilke ændringer du skal foretage for at øge chancen for at dit cv ligger i toppen af bunken til det job, du ønsker. Husk blot at skræddersy dit cv til hvert job, du ansøger om. Det kan kræve lidt mere arbejde, men når du får jobbet, vil det være værd at investere tiden.

Kilde: 
https://www.monster.com/career-advice/article/customize-your-resume-for-results

Share by: